åbningstider

Priser & åbningstider








Hundepension


Trænger din hund til lidt ferie i landlige omgivelser med masser af plads og moderne faciliteter, er den velkommen i vores hundepension, som vi i daglig tale kalder Hundehuset.


Pensionen omfatter i alt 22 bokse på 6-8 m2 opdelt i separate sektioner på 6-8 bokse. Alle bokse er med gulvvarme og udgang til løbegård. Foruden boksene råder vi over 2 store løbefolde, som hundene hver dag får adgang til når vejret tillader det.


Praktiske oplysninger


Når din hund skal i pension hos os første gang, skal du udfylde et oplysningsskema, hvor du fortæller lidt om din hund og eventuelle særlige forhold, vi skal tage højde for under opholdet, for eksempel omkring fodring, adfærd, pelspleje eller hvis din hund er i behandling. Hent oplysningsskemaet her.


Din hund skal være vaccineret mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus inden for de sidste 2 år. Vi vil også anbefale, at hunden er vaccineret mod kennelhoste. Ved aflevering skal du medbringe en gyldig vaccinationsattest, og din hund skal være loppefri og rask.


Fodring


Vi fodrer med Eukanuba. Hvis din hund skal have sit egen mad, er du meget velkommen til at tage hundens eget foder med.


Hvis hunden er i behandling, kan du medbringe dens medicin. Så søger vi for, at hunden bliver behandlet under opholdet. Husk at skrive en vejledning, så vi ved hvornår og hvor meget medicin din hund skal have.


Vi anbefaler, at du medbringer hundens egen kurv eller tæppe sammen med noget af det legetøj, som hunden er mest glad for. Og så er du naturligvis også velkomme til selv at give godbidder med.


Hvis hunden bliver syg


Hvis din hund bliver syg under opholdet, vil den blive tilset og evt. behandlet på din regning af vores tilknyttede dyrlæge.


Opholdet i Hundehuset er for egen risiko og pensionen hæfter ikke for sygdom eller dødsfald under opholdet. Hunden er kun dækket af din egen forsikring under dens ophold i pensionen.

 

kontakt Hundehuset i Hadsten

Hundehuset i Hadsten
Langskovvej 37
8370 Hadsten
tlf.: 20 60 33 83
This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

linie
Hundehuset i Hadsten
hundehuset_hund